Kort fortalt

Mit arbejde bygger på faglighed, nysgerrighed og et oprigtigt engagement i mennesker og relationer.
Jeg tilbyder konsulentydelser inden for børn- og ungeområdet, supervision og terapi.
Jeg har fokus på kvalitet, omsorg og udvikling.

Jeg er uddannet socialrådgiver, supervisor og psykoterapeut, Mpf.

Om mig

Jeg har siden 2007 arbejdet med børn- og ungeområdet – et felt, der både er min profession og min passion. Gennem årene har jeg haft jobs som socialrådgiver, fagkonsulent, familieplejekonsulent og tilsynskonsulent. Fælles for alle funktioner har været et solidt fagligt fundament, en nysgerrig tilgang og et vedvarende fokus på kvalitet.

Min faglige baggrund er en socialrådgiveruddannelse suppleret med en Master i udsatte børn og unge samt faglig ledelse, en 4-årig systemisk-narrativ psykoterapeutuddannelse, mpf. samt uddannelse som supervisor. Jeg holder mig løbende ajour, for at sikre, at mit arbejde hviler på nyeste viden og metoder. Lejlighedsvis er jeg censor og timelærer på socialrådgiveruddannelsen.

Ved siden af mit professionelle liv er jeg gift med Tom, som jeg har delt livet med i mere end 25 år. Sammen har vi to døtre. Vi bor på landet, hvor fællesskab og lokalt engagement betyder meget for mig. Jeg har i mange år været aktiv i frivilligt arbejde – både socialt og i lokalsamfundet – fordi jeg tror på, at vi alle kan gøre en forskel dér, hvor vi er.

For mig er det en naturlig balance: faglighed og menneskelighed går hånd i hånd. Mit mål er at møde mennesker med omsorg, nysgerrighed og høj faglig kvalitet.

Ydelser

Lidt om terapi

De fleste mennesker oplever perioder i livet, hvor noget er svært.
Vi reagerer forskelligt på livets udfordringer – og samtaleterapi kan være en støtte, når du har brug for hjælp til at finde fodfæste.

Et terapiforløb kan bestå af få eller mange samtaler, afhængigt af dine behov.
Et længere forløb kan hjælpe dig med at forstå dig selv bedre, se dine mønstre tydeligere og styrke dine relationer.
Samtalerne tager altid udgangspunkt i det, der betyder mest for dig.

Terapi kan også være en vej til større kontakt med dig selv og andre mennesker – og til mere accept og tilfredshed i livet.

Jeg arbejder ud fra forståelsen af, at vi alle bærer på fortællinger om, hvem vi er.
De formes af, hvordan vi er blevet mødt og set af vores omgivelser, og de påvirker vores identitet og oplevelse af, hvad der er muligt.
Sammen udforsker vi dine værdier og drømme, så du bliver mere bevidst om, hvad der betyder mest for dig – og kan skabe nye, mere nuancerede fortællinger om dig selv.
Målet er, at du udvikler dig og får det bedre med dig selv.

Supervision til fagpersoner

Jeg tilbyder fagpersonlig supervision målrettet fagpersoner, fx myndighedssocialrådgivere og pædagogisk personale.
Supervisionen har fokus på faglig udvikling og trivsel i arbejdet.

Der tages afsæt i en systemisk-narrativ tilgang, hvor erfaringer, refleksion og dialog bringes i spil.

Supervision giver deltagerne mulighed for at:

  • Blive endnu bedre til deres praksis
  • Drøfte konkrete arbejdsmæssige udfordringer
  • Få nye perspektiver på praksis
  • Styrke fagpersonlig identitet og udvikling
  • Øge robusthed og arbejdsglæde

  • Mit mål er at skabe et trygt og udviklende rum, hvor alle kan blive hørt og bidrage aktivt til fælles faglig læring.

    Supervision til plejeforældre

    At være plejeforældre er et unikt og krævende erhverv.
    Hver dag tager plejeforældre ansvar for store og komplekse omsorgsopgaver – ofte alene og i eget hjem.

    For at kunne udvikle sin praksis, forebygge omsorgstræthed og mindske følelsen af ensomhed, er det vigtigt at have et supervisionsrum, hvor man kan reflektere over sine erfaringer, udfordre vante handlemønstre og styrke sine faglige kompetencer.

    Jeg tilbyder supervision til plejeforældre, individuelt og i gruppe.
    Der tages afsæt i en systemisk-narrativ tilgang, hvor plejeforældrenes erfaringer, refleksion og dialog bringes i spil.

    Supervision giver plejeforældre mulighed for at:

  • Blive endnu bedre til deres praksis
  • Drøfte konkrete udfordringer relateret til hvervet som plejeforældre
  • Få nye perspektiver på praksis
  • Styrke fagpersonlig identitet og udvikling
  • Øge robusthed og arbejdsglæde
  • Priser og vilkår

    Individuel terapi:
    750 kr. pr. session (ca. 50 min. Varighed)
    Supervision, individuelt:
    1.000 kr. pr. time
    Gruppesupervision for fagpersoner eller plejeforældre:
    Venligst kontakt for nærmere oplysninger og tilbud.

    Afbud:
    Afbud bedes ske så hurtig som muligt, via mail, telefonisk eller sms.
    Ved afbud senere end 24 timer før aftalt tid, opkræves fuld betaling.

    Betaling:
    Betaling kan ske kontant, med mobilepay eller ved bank overførsel.

    Kontakt

    Tag kontakt

    Brug formularen – eller send en mail/ ring. Jeg vender tilbage hurtigst muligt.

    E-mail: aabroejensen1@gmail.com
    Telefon: +45 28912290